WorldFLEXhome

WorldFLEXhome er det første modulære byggesystem, som kan bygges i højden – op til 10 etager og transporteres i henhold til alle internationale standarder vedr. shipping og landtransport af 20′ high cube shipping container standarder. Modulerne produceres på fabrik med færdige indvendige overflader, badeværelser og køkkener i højeste kvalitet. Dette medfører også en optimeret produktion og forkorter  opførelsestiden med 1/3 ift. konventionelt byggeri. WFH modulerne har et helt særligt patenterede konstruktionssystem i robuste materialer (stål og beton) som simpelt og nemt kan adskilles. Materialerne er valgt, da de kan holde i lang tid, da bæredygtighed handler om at forlænge levetiden på vores byggeri og derved mindske vores materialeforbrug.

Modulerne kan sammensættes til en lang række konfigurationer og teknikmodulet rummer alle tekniske elementer, herunder vådrum, som kan konfigureres i henhold til alle regler for almene boliger, ældre- og plejeboliger samt ungdomsboliger. De fleksible modulerne gør det muligt at skalere, flytte og omkonfigurere når brugernes behov ændres over tid.

henrikinnovation har benytte livscyklusberegninger gennem udviklingsprocessen til at reducere projektets klimaaftryk markant, både upfront emissioner og de udledninger som normalt kommer ved nedrivning og affaldsbehandling for traditionelt byggeri, der ikke er designet til 1:1 genbrug. Designet kan overhoved Bygningsreglementets og den Frivillige Bæredygtighedsklasses CO2-krav helt frem til 2029 , da den bærende konstruktion gennemsnitligt er ansvarlig for halvdelen af et byggeri’s samlede CO2 aftryk.

 

 

 

Den første WFH-bygning blev opført i Frederiksværk og senere flyttet til Via University College Horsens, hvor bygningen indgår i Via’s undervisning i bæredygtigt bygningsdesign, varmepumpe tests mv.

henrikinnovation v. Henrik Sørensen fungerer som teknisk direktør for WFH og er ansvarlig for alle tekniske forhold vedr. energi og indeklima og har desuden medvirket til udvikling af det nye vægsystem, som er patentanmeldt i Kina, Indien, EU-landene samt USA og en række lande i Afrika.