Hos henrik●innovation ser vi en stor værdi i at bevare traditionelt håndværk og genanvende kvalitetsmaterialer fra historiske bygninger. Sammen med en japansk bygherre og dygtige, japanske tømrermestre arbejder vi på K-House projektet, hvor gamle konstruktionsteknikker møder moderne bæredygtighed.
En 150 år gammel bondegård i Tottori, det vestlige Japan, er omhyggeligt blevet demonteret og delvist flyttet 100 km til en ny placering. Her vil materialerne blive genanvendt og integreret i et nyt arkitektonisk byggeprojekt.
En shinto-præst udfører en ceremoni for at bede for arbejdernes sikkerhed under byggeprocessen.
Inden demonteringens påbegyndelse blev projektet indledt med et traditionelt shinto-ritual, hvor en præst udførte en ceremoni for at sikre arbejdernes sikkerhed og projektets fremgang.
Isolering af bambus, halm og ler.
Kominka-bygning, der kan skilles ad og genanvendes – Design for Disassembly
Kunitani projektet (K-House) demonstrerer, at principperne for Design for Disassembly har været en del af japansk byggetradition i århundreder – længe inden bæredygtighed blev en fast del af moderne byggeri.
Det traditionelle bondehus (kominka) blev i sin tid konstrueret med henblik på fremtidig demontering og genanvendelse, hvilket afspejles i bygningens strukturelle design:
- Træskelettet er samlet ved hjælp af avancerede snedkerteknikker uden brug af søm eller skruer, hvilket muliggør effektiv adskillelse og genbrug.
- Konstruktionen er fleksibel og jordskælvssikret, hvilket vidner om en gennemprøvet og holdbar byggemetode.
- Specialiserede håndværkere demonterer bygningen i omvendt rækkefølge af dens oprindelige opførelse for at bevare materialernes integritet.
- De genanvendelige tømmerkonstruktioner transporteres 100 km til en ny placering, hvor de bliver integreret i et nyt byggeri.
Den største bjælke vejede ca. 800 kg, mens de øvrige bjælker lå mellem 200 og 600 kg.
At man har formået at opføre en bygning af denne størrelse og konstruktion, uden moderne maskineri for 150 år siden, vidner om imponerende håndværker-skills og japanske byggetraditioner – som vi fascineres af.
Hvor energieffektivitet møder menneskelig komfort
At omdanne en 150 år gammel kominka til et komfortabelt, moderne hjem er en unik udfordring, der kræver en nøje balance mellem historisk bevaring og nutidige boligstandarder.
I stedet for udelukkende at stræbe efter den højeste isoleringsstandard i henhold til moderne bygningsreglementer, har opgaven bl.a. fokuseret på at designe et menneske-centreret boligmiljø, der vil harmonere med bygningens form, oprindelige og nye materialer og – vigtigst af alt – beboernes komfort.
De centrale ønsker for det nye byggeri:
- Dybe udhæng: Regulerer sollys og reducerer varmetilførsel om sommeren.
- Strategisk placering af åbninger: Maksimerer naturlig ventilation ved at udnytte sæsonens vindmønstre.
- Doma (jord-/betongulv): Udnytter termisk masse til varmeakkumulering og frigivelse for at stabilisere indetemperaturen.
- Shoji, papirskærme og tatami-gulve: Skaber fleksible ruminddelinger, der forbedrer termisk komfort og reducerer energiforbrug.
- Udnyttelse af loftshøjden til forskydningsventilation: Fremmer naturlig luftstrøm og sikrer et stabilt og behageligt indeklima.
Vi har bl.a. haft til opgave at lave LCA (Life Cycle Assessment) beregninger for at bestemme de miljømæssige påvirkninger ved flytningen og genanvendelsen af materialerne fra det historiske hjem.
Samtidig har vi arbejdet på at integrere moderne isoleringsteknikker i de traditionelle byggemetoder og givet råd om, hvordan japansk arkitektur fra fortiden kan tilpasses nutidens livsstil – med fokus på komfort, design og energieffektivitet.
Videre har vi gennemført flere energi- og indeklimasimuleringer ved hjælp af en digital tvilling-model i Grasshopper/Rhino, for at optimere balancen mellem energieffektivitet og komfort, samtidig med at hjemmets nye arkitektoniske karakteristika blev bevaret.
Projektet har haft stor fokus på at integrere traditionel, japansk byggetradition med moderne, bæredygtige teknikker for at maksimere omkostnings- og energieffektiviteten.
