henrik●innovation har udviklet et banebrydende værktøj til dynamisk livscyklusvurdering (LCA), baseret på metodikken i den nye DGNB 2025-manual.
Med det nye værktøj bliver det muligt at analysere, hvordan forskellige materialer påvirker klimaaftrykket over tid. Desuden kan det dynamiske LCA-værktøj identificere “hotspots” – materialer og processer, der sætter særligt store klimaaftryk – og vise, hvordan materialernes klimaaftryk vægtes forskelligt sammenlignet med traditionelle metoder. Mens nogle materialer måske fylder meget i en klassisk LCA (iht. bygningsreglementet), kan de have en anden vægt i den dynamiske LCA.
Dette værktøj er således en essentiel ressource for byggeprojekter, der ønsker at optimere deres klimastrategier baseret på dybdegående data og indsigt. Med muligheden for at identificere hotspots og sammenligne dynamiske og traditionelle vurderinger kan værktøjet være en vigtig støtte for byggebranchen i udviklingen af målrettede klimaindsatser, der lever op til både nationale krav og projektets ambitioner i forhold til DGNB-certificering. Her adskiller værktøjet sig markant fra andre gængse LCA-programmer som LCAbyg, hvor dynamiske analyser ikke er mulige.
henrik●innovations værktøj gør det således lettere at udvikle strategier, der tager højde for ændringer i klimaaftrykket over tid, hvilket i stigende grad er vigtigt for byggeri, grundet længden på livscyklussen.