henrik●innovation deltager i Pollination workshop i London Februar 2024

henrik●innovation deltager i Pollination workshop i London Februar 2024

Et helt essentielt fokuspunkt her i henrik●innovation er at følge med udviklingen i branchen og konstant opsøge ny viden inden for vores kompetenceområder. Derfor deltog vores to studiemedarbejdere, Helena Hammershaimb og Rikke Krag, i denne uge i en workshop i London vedrørende Pollination/Rhino/Grasshopper, som er vigtige redskaber i vores daglige arbejdsopgaver til at lave analyser for energi, indeklima, dagslys og livscyklusvurderinger.

Helena og Rikke deltog over fire dage i fire kurser omhandlende modellering i Rhino, opdatering af Grasshopper fra legacy, samt dagslys- og energisimuleringer ved brug af Pollination. Det nye redskab Pollination gør det muligt at foretage tusindvis af simuleringer over flere servere, så simuleringstiden af en parametrisk analyse vil tage betydeligt kortere tid.

Helena og Rikke fik også tid til en spændende diskussion om design for adskillelse og cirkulær økonomi med bæredygtighedsekspert hos Skidmore, Owings & Merrill (SOM), Mirko Farnetani.

Inden de vendte næserne hjem mod København igen, fik de en spændende rundtur i arkitektfirmaet Gensler. Ingeniør og computer science-studerende, Karim Daw, gav en gennemgang af, hvordan deres arbejdsgang ser ud gennem et projekt.

Stor tak til  pollination-teamet! Vi følger udviklingen af softwaret tæt så vi altid er opdateret på de nyeste tiltag.

Følg med på vores platforme for at få mere information om hvordan vi bruger Rhino og pollination i vores projekter.

 

Rikke Hansen

Rikke Hansen

Leave a Comment