henrik●innovation deltog i ReBuild Ukraine konference d. 15.-16. februar 2023 med vores Demo model i 1:1 på WorldFLEXhome – en fleksibel designløsning, som nemt kan samles, skaleres, adskilles og flyttes. Alt sammen funktioner, som er nødvendige for en hurtig og bæredygtig genopbygning af Ukraine, – ikke mindst fordi produktionen kan skaleres til at foregå lokalt og men også fordi vi løbende udvikler på muligheder for at kunne anvende nedknust beton fra ødelagte bygninger til fundamenter og nye moduler.
Se mere på hjemmesiden for WorldFLEXhome her:
Modulets konstruktion er lavet i robuste materialer, som kan holde mindst 100 år og tilpasses skiftende behov lige fra etageejendomme til skoler eller plejehjem. WorldFLEXhome er designet udfra et holistisk perspektiv på bæredygtighed, hvor både miljømæssig-, social og økonomisk bæredygtighed er indtænkt. De pre-fabrikerede moduler forkorter tiden på byggepladsen og er en sikker investering på lang sigt grundet fleksibiliteten og materialernes høje kvalitet. Planen er at flytte produktionen af de pre-fabrikerede moduler til Ukraine samt fokusere på at samarbejde med lokale byggeproducenter af facade, interior og tagløsninger.
henrik●innovation har stået for indeklima, energi og CO2 beregninger. Design v. ERIK Arkitekter A/S