Klar til de nye CO2 krav?

Klimakrav i Danmark

Fra januar 2023 bliver livscyklusvurderingeri hht. ISO 14040/14044 et vigtigt mål for bæredygtighed i Danmark og spiller sammen med energiforbrug, indeklimakomfort og dagslys. Her fastsættes det første CO2 budget på maks. 12 kg CO₂ eq/m²/år for alt nybyggeri over 1000 m2. Dette mål beskriver mængden af drivhusgas, der udledes som følge af materialernes livscyklus pr. kvadratmeter byggede brutto gulvareal pr. år over en periode på 50 år.    

Hos henrik●innovation tilbyder vi designløsninger, som fremmer den miljømæssige og den økonomiske bæredygtighed på baggrund af LCA- og LCC-beregninger, understøttet af energi- og indeklimasimuleringer.   

Grænseværdien på 12 kg CO₂ eq/m²/år er baseret på det gennemsnitlige CO2 aftryk af 60 nyopførte bygninger i Danmark mellem 2013-2019.  

På baggrund af undersøgelsen af de 60 bygninger er det besluttet at sætte grænseværdien på 12 kg CO2 eq / m2 / år, hvilket er over medianen målt til 9,5 kg CO2 eq / m2 / år. Klimakravet er altså fastsat, så det i første omgang er overkommeligt for alle at få en byggetilladelse, men man kunne sætte spørgsmålstegn ved, hvor ambitiøst kravet er?  

Det er dernæst planen at grænseværdien sænkes hvert andet år med 1,5 kg CO2 eq / m2 / år. Dette skal dog til revurdering igen i 2023, hvor det næste CO2 budget fastsættes endeligt. Men som det ser ud nu, forventes klimakravet at gælde for alt byggeri efter 2025 og i 2029 når vi ned på et CO2 budget på 7,5 kg CO2 eq / m2 / år.  

Danmark har også en mere ambitiøse målsætning, den frivillige CO2-klasse, hvis grænseværdi ligeledes reduceres hvert andet år indtil 2029, hvor målsætningen bliver 5 kg CO2 eq / m2 / år.

LCA som beslutningsgrundlag 

Få indsigt i de tiltag, som kan nedbringe det miljømæssige aftryk!  

Hos henrik●innovation inddrager vi LCA-studier i de tidlige beslutningsprocesser og dykker ned i de CO2-sensitive konstruktionsdele. En LCA giver det største udbytte, hvis den udføres i de tidlige designstadier, hvor omkostningerne for implementering af forbedringerne er lavest. Men CO2 aftrykket kan stadig reduceres, selvom projektet er i de senere designstadier uden nødvendigvis at forårsage store omkostninger. 

En LCA giver således et evidensbaseret grundlag, som kan benyttes gennem hele designprocessen til at træffe beslutninger om installationer, materialevalg og guide hele designet i den mest bæredygtige retning.  

Du få altså meget mere end et “ja/nej” svar på, om et givet projekt overholder det nye lovkrav. En LCA-beregning kan bl.a. gavne projektet ved følgende:   

1. Give det store overblik  

1. Finde hotspots  

1. Identificere de lavthængende frugter  

1. Finde bedre alternativer  

1. Benchmark og differentier fra markedet  

1. Giver konkurrencemæssige fordele  

1. Fremmer innovationen  

Hos henrik●innovation kan vi både tilbyde indsigt i dit design (hotspot analyse) og benchmarking (mod nyeste initiativer og lovkrav) og rådgivning til alternative byggeprodukter med samme performancekrav og funktionalitet fra de mest relevante konstruktionsdele.  

Afhængig af projektet kan forskellige typer af LCA benyttes. Der findes overordnet set 3 LCA-metoder, som kan give forskellig indsigt.  

• Hotspot analyse   
  • Hvilke byggematerialer og konstruktionsdele bidrager mest til det samlede miljøaftryk for din specifikke bygning?  

• Benchmarking  
  • Hvor ligger projektet i forhold til de gængse lovkrav, certificeringskrav (Den frivillige bæredygtighedsklasse, DGNB, LEED mm.) eller mere ambitiøse målsætninger (som absolut bæredygtighed, 4>1 Planet)?  

• Sammenligning med en funktionel equivalens  
  • Hvilket isoleringsmaterialer har det laveste miljømæssige aftryk; genanvendte træfibre sejlet fra Kina eller EPS fra en lokal forhandler? 

Hvordan hænger de danske klimakrav sammen med Paris-aftalen? 

I Danmark har vi således baseret vores CO2 budget på, hvordan vi bygger i dag. Men hvordan ville budgettet se ud, hvis det tog udgangspunkt i Paris-aftalens målsætning om, at holde verdens temperaturstigning under 1,5 grader?  

Svaret er temmelig anderledes. Vi har nemlig et globalt CO2 budget på max 300-500 gigatons CO2 eq, som kan udledes efter 2020, hvis vi skal holde os under 1,5 grader.  

Det er muligt at opdele dette samlede, globale CO2 budget pr. nation og bagefter pr. sektor. Herved kan vi finde andelen af drivhusgas, som den danske byggeindustri maksimalt kan udlede i henhold til Paris-aftalen (medregnet de nye kvadratmeter, som bliver bygget i fremtiden).  

Paris-aftalens afledte CO2 budget for dansk byggeri er da 0,4 kg C02 eq / m2 / år! Denne målsætning for global opvarmning er således direkte afledt af planetens og økosystemets maksimale bæreevne, hvilket ofte betegnes som de planetære grænser. Målet skal nås inden 2029 for at have en 83% chance for at verdens temperaturer ikke stiger med mere end 1,5 grader.   

Mange nye indsatser forsøger derfor at fremme innovation og accelerer vores udvikling med CO2 målsætninger, som ligger et sted mellem de danske lovkrav og de planetære grænser. Heriblandt 4>1 Planet – et CO2 budget der afspejler, hvor meget den danske byggesektor maksimalt kan udlede, hvis Danmarks ressourceforbrug skal nedbringes fra svarende til 4 planeter til 1 planet. Grænseværdien er da 2,5 kg CO2 / m2 / år og nås denne målsætning for hele byggesektoren inden 2030, vil vi nedbringe vores klimaaftryk fra nyt byggeri i Danmark med 75%! 

Så selvom det danske klimakrav er på 12 kg CO2 eq / m2 / år fra januar 2023, kan vi være endnu mere ambitiøse og udforske nye teknologier og designløsninger, som kan mindste vores CO2 udledning fra bygninger.  

Links: 

Klimakrav i bygningsreglementet (bpst.dk) 

Publikationer (lcabyg.dk) 

IPCC AR6 (2021) 

• Post Categories
• Nyhed
• Videndeling